Lærte du som barn, at sårbarhed ikke var velkommen?

At det var bedre at bide det i sig.

Holde masken.

Være stærk.

At gråd irriterede de voksne – og at dine følelser var for meget?

Mange af os voksede op med følelsen af, at vi kun var elskbare, når vi var glade, dygtige eller nemme at have med at gøre.

At vi skulle tilpasse os – ikke mærke for meget, ikke fylde for meget.

Men det gør noget ved os.

Når vi som børn ikke må være sårbare, lærer vi at lukke ned.

Vi lærer at gemme os bag præstation, perfektionisme eller pleaser-rollen.

Og vi mister langsomt kontakten til det, der er allermest menneskeligt: vores sande følelser.

Men sårbarhed er ikke en svaghed.

Det er et mod.

Et stille råb om at blive mødt – uden at skulle gøre sig mindre eller stærkere end man er.

Hvis du stadig kæmper med at vise sårbarhed som voksen, så vid:

Det er ikke dig, der er forkert!

Du gør bare op med gamle regler, som engang hjalp dig med at overleve.

Og det kræver styrke – ægte styrke – at lære at stå i sig selv med alt det bløde og uperfekte.

Men det er også dér, helingen begynder

~ Susie Liv Flavenkrone

Klinik Hjerterum